Om os
Vi er en KFUM-spejdergruppe i Lyngens Distrikt. Gruppen er dannet ved sammenlægning af de to tidligere Gjellerup og Hammerum grupper, som har eksisteret siden hhv. 1984 og engang i 1950′erne. De fleste aktiviteter foregår i tilknytning til spejderhuset “Gjelleruphus”, der ligger på Klokkekildevej nr.15 i Gjellerup. Huset, der er et gammelt bjælkehus, er i 2009-11 blevet fuldstændig renoveret.
Gruppen ejer desuden lejrpladsen Ny Klosterlund ved Klode Mølle, nær Engesvang. Her arbejdes i øjeblikket med planer om 1-2 shelterpladser.
Godt spejderarbejde kendes på, at det er sjovt, lærerigt og meningsfuldt, og at børnene i stigende grad får ansvar for hinanden og indflydelse på deres egne aktiviteter. Det er ikke noget, man kan lave med venstre hånd! Vi har sat os for, at vi vil være de bedste, og derfor sender vi både de unge og de voksne ledere på uddannelse i og udenfor korpset.
KFUM-spejderne er et kristent spejderkorps med tilknytning til folkekirken, men er åbent for børn af alle trosretninger. Du kan finde meget mere viden om hvad spejderarbejde er, og om korpsets værdigrundlag på.